Family Guy The Quest for Stuff

Analyse af Appwesome

Jeg ville vælge Family Guy som et let, humoristisk bybyggerspil snarere end som et eventyr med konstant action. Det passer bedst, hvis du gerne vil vende tilbage i korte pauser, sætte figurer i gang med opgaver og langsomt forme en Quahog fuld af seriens skæve personligheder. Hvis du derimod foretrækker hurtige kampe, en sammenhængende historie eller spil, der ikke lægger vægt på ventetid og køb, er der andre eventyrspil, som sandsynligvis passer bedre.

Det vigtigste valg: humor eller tempo?

Det centrale spørgsmål er ikke, om du kan lide at bygge en by, men om du kan lide at gøre det i Family Guys univers. Spillet bruger seriens figurer og komiske tone som sin største attraktion. Selve rytmen er mere afslappet: Du vælger opgaver, lader figurer arbejde og bruger belønninger på at udvide byen. Det giver små mål at vende tilbage til, men ikke nødvendigvis en intens spiloplevelse fra minut til minut.

Jeg synes, det gør spillet velegnet til korte sessioner. Du kan åbne det, se hvad dine figurer har afsluttet, vælge næste opgave og lukke igen uden at skulle huske komplicerede kampsystemer eller lange baneforløb. Omvendt kan den samme struktur føles langsom, hvis du helst vil have en udfordring, der belønner hurtige beslutninger og vedvarende koncentration.

Det er et eventyrspil med bybygning som den praktiske ramme, ikke et traditionelt eventyr, hvor man bevæger sig gennem en række baner. Den forskel er værd at kende, før du henter det. Du får mest ud af det, hvis det er tilfredsstillende for dig at se Quahog vokse lidt efter lidt og at lade seriens figurer være grunden til at fortsætte.

Genskab Quahog med en humoristisk twist

Spillet starter med, at Peter Griffin ved et uheld ødelægger Quahog efter en episk kamp mod Ernie the Giant Chicken. Din opgave? At genopbygge byen fra bunden! Med det samme bliver man trukket ind i den velkendte verden af Quahog, hvor man møder alle de karakterer, vi elsker – og nogle, vi elsker at hade.

Det fede ved Family Guy The Quest for Stuff er, at det giver dig muligheden for at interagere med figurerne på en måde, der føles tro mod serien. Hver karakter har deres egne opgaver og missioner, der ofte er fyldt med den slags skæve humor, serien er kendt for. Det føles næsten som at være en del af et nyt afsnit, hvor du selv er med til at forme handlingen.

Gameplay og funktioner

Spillets struktur er ret ligetil, men det betyder ikke, at det er kedeligt. Du tjener mønter og clams (spillets premium valuta) ved at fuldføre missioner og opgaver. Disse ressourcer bruges til at bygge nye dele af byen, købe dekorationer og låse op for nye karakterer.

En praktisk måde at få mere ud af den struktur på er at vælge opgaver efter, hvor længe du regner med at være væk fra spillet. Når du kun har et øjeblik, kan du prioritere opgaver, der passer til en kort pause; hvis du først vender tilbage senere, giver det mere mening at lade figurerne arbejde imens. Det er en lille planlægningsvane, men den gør byens udvikling mindre tilfældig og mindsker følelsen af blot at trykke rundt uden mål.

Jeg ville også holde øje med, hvad en mission faktisk bidrager med, før jeg bruger ressourcer på den næste ting, der ser sjov ud. Nogle valg handler om at føre fremskridt videre, mens andre først og fremmest handler om at gøre byen mere personlig. Hvis du gerne vil låse op for flere dele af oplevelsen, kan det være klogt at fokusere på opgaverne først og udsmykningen bagefter. Hvis glæden for dig ligger i at indrette, er det naturligvis helt rimeligt at prioritere omvendt.

En af de funktioner, jeg virkelig værdsatte, var muligheden for at tilpasse Quahog. Du kan arrangere bygninger og dekorationer, som du vil, hvilket gør din version af Quahog helt unik. Der er også en god mængde jokes og referencer, der holder dig engageret, mens du arbejder dig gennem opgaverne.

Byindretningen er mere end pynt, hvis du nyder at skabe orden i et rodet område. Jeg ville eksempelvis samle bygninger efter tema eller lade plads omkring bestemte figurer, så byen føles som min egen i stedet for blot at være en række låste felter. Den kreative frihed har dog en tydelig grænse: Den ændrer ikke grundrytmen med opgaver og belønninger. Hvis du ikke bryder dig om den rytme, løser en flottere Quahog ikke problemet.

Humoren fungerer bedst i små doser

Jokes og referencer giver opgaverne personlighed, men jeg ser dem som krydderi snarere end som en fuld erstatning for en tv-episode. Den korte, skæve tone passer fint til at tjekke spillet mellem andre ting. Hvis du forventer en lang, sammenhængende fortælling med dybe valg, kan de enkelte missioner virke mere som små indslag end som en historie, der trækker dig videre af sig selv.

Det er også et spil, hvor kendskab til serien gør en forskel for fornøjelsen. Fans vil lettere opfange, hvorfor en bestemt figur eller situation er morsom, mens nye spillere stadig kan forstå bybygningen uden at kende alle referencerne. Jeg ville dog ikke vælge det som min første introduktion til Family Guy: spillet er mere tilfredsstillende, når man allerede har en vis forkærlighed for universets figurer og humor.

Grafik og lyd

Grafikken i spillet er farverig og tro mod den animerede stil af tv-serien. Karakteranimationerne er flydende, og det er tydeligt, at udviklerne har lagt stor vægt på detaljer. Lyden er lige så god, med stemmer fra mange af de originale skuespillere, der hjælper med at bringe figurerne til live.

Musikken og lydeffekterne er også veludførte og tilføjer en ekstra dimension til spiloplevelsen. Det er lidt som at have en mini-episode af Family Guy i lommen!

Den visuelle genkendelighed er en af grundene til, at spillet fungerer bedre for fans end en vilkårlig bybygger. Figurerne ser ud, som man forventer, og lyden hjælper med at gøre mødet med dem mere levende. Jeg ville dog ikke hente spillet alene for stemmerne: Det er stadig opgavernes og byens langsomme udvikling, man vender tilbage til, og lydoplevelsen kan ikke gøre den grundlæggende rytme hurtigere.

Sådan passer det ind i en almindelig dag

Forestil dig, at du har et par minutter under en pause. Du åbner spillet, indsamler det, dine figurer har tjent, vælger et par nye opgaver og beslutter, om næste belønning skal gå til en bygning eller en dekoration. Senere på dagen vender du tilbage og fortsætter derfra. Det er en realistisk måde at spille på, fordi spillets opgaver passer til korte besøg bedre end til en lang, uafbrudt spilaften.

Det samme mønster kan være en ulempe, hvis du gerne vil spille i længere stræk uden afbrydelser. Når næste skridt afhænger af at lade opgaver blive færdige, kan fremdriften føles hakkende. Jeg ville derfor betragte det som et afslappet sideprojekt på telefonen, ikke som et spil, jeg nødvendigvis ville sætte en hel aften af til.

Hvis du ofte har ustabile pauser eller kun åbner spil sporadisk, så vælg opgaver med det i tankerne og undgå at bruge valuta impulsivt, bare fordi en mulighed dukker op. Det giver dig bedre kontrol over progressionen. Det er især nyttigt, hvis du foretrækker at spille gratis og gerne vil kunne se, om den almindelige rytme er nok for dig, før du overvejer at betale for noget.

Hvem bør vælge det – og hvem bør kigge videre?

Jeg vil især anbefale spillet til fans, der holder af at samle figurer, genkende referencer og forme en lille version af Quahog over tid. Det er også et godt valg for spillere, der kan lide afslappede management-spil, hvor man vender tilbage for at hente belønninger og vælge næste mål. Jam City, Inc. står bag spillet, som har en gennemsnitlig bedømmelse på 3,6 ud fra omkring 995.000 vurderinger. Det er et stort publikum, men bedømmelsen antyder også, at oplevelsen ikke rammer alle lige godt.

Hvis du søger et eventyr med præcise udfordringer, direkte kontrol over figuren eller en historie, der hele tiden rykker frem, ville jeg sammenligne med mere handlingsorienterede eventyrspil. Hvis du først og fremmest vil bygge og indrette, kan en anden bybygger være et bedre match, hvis den tilbyder en rytme eller et visuelt udtryk, du foretrækker. Her er seriens humor og persongalleri den særlige grund til at vælge netop dette spil; uden den interesse bliver de velkendte bybyggeropgaver lettere at finde andre steder.

Det er gratis at hente, men gratis betyder ikke, at alle fremskridt nødvendigvis føles lige hurtige. Spillet har køb i appen, og beløbene spænder fra 7,00 kr. til 659,29 kr., hvis betalingen går gennem Play. Jeg ville starte uden køb og se, om opgaveflowet passer til mig. Hvis ventetid irriterer dig, er det bedre at vide det tidligt end at betale i håb om, at spillet pludselig bliver en anden type oplevelse.

Aldersmærkningen er PEGI 16, så jeg ville tage den med i overvejelserne, hvis spillet er til en yngre spiller. Det er desuden værd at skelne mellem at være fan af serien og at kunne lide dens humor i et spilformat: Den velkendte tone er en styrke for det rette publikum, men ikke et universelt salgsargument. Hvis du ikke er sikker, kan du begynde med at spille gratis og vurdere både tonen og tempoet, før du investerer mere tid.

Hvad koster det at skifte mening?

Den største omkostning ved at prøve spillet er ikke nødvendigvis penge, men den tid, du bruger på at lære dets rytme og få din by i gang. Fordi det er gratis at hente, kan du finde ud af, om figurerne og den langsomme opbygning tiltaler dig, uden først at betale. Men hvis du allerede ved, at du ikke kan lide opgaver, der tager tid, er det bedre at vælge et mere direkte spil end at håbe på, at freemium-elementerne forsvinder.

Hvis du senere skifter til en anden type spil, mister du ikke noget ved at anerkende, at Quahog-konceptet ikke passer til dine vaner. Det er ikke nødvendigt at jagte alle figurer eller købe sig forbi irritation for at retfærdiggøre, at du har prøvet det. Jeg ville bruge de første sessioner til at afgøre, om jeg faktisk nyder at vende tilbage til byen, ikke til at måle spillet på, hvor hurtigt det kan gennemføres.

Et par praktiske forventninger før download

Spillet er udgivet 9. april 2014, den aktuelle version er 8.0.3, og det kræver mindst iOS 8.0. Det har over 10 millioner installationer, så det er en velkendt titel blandt mobilspillere, men popularitet fortæller ikke i sig selv, om det passer til ens smag. Jeg ville først og fremmest vurdere, om en ældre, løbende opdateret bybygger med humor fra en tv-serie er den slags, jeg har lyst til at åbne igen og igen.

Det kan være nyttigt at beslutte på forhånd, hvad der gør spillet værd at fortsætte med for dig: flere figurer, en by du selv har indrettet, eller blot et par hurtige grin. Når du har et klart mål, er det lettere at skelne mellem en opgave, der faktisk fører dig videre, og en aktivitet, du kun gør af vane. Den lille forskel kan gøre spillet mere afslappende og mindske risikoen for, at det føles som en endeløs tjekliste.

Min anbefaling

Alt i alt er Family Guy The Quest for Stuff et must-try for fans af serien. Det kombinerer humor, kreativitet og strategi på en måde, der holder dig interesseret i timevis. Selvom der er elementer af "freemium" i spillet (du ved, de der irriterende vente-tider og køb i appen), så er det ikke noget, der for alvor ødelægger oplevelsen.

Hvis du leder efter et spil, der får dig til at grine, mens du bygger din helt egen version af Quahog, så er dette uden tvivl appen for dig. Giv det et skud, og se hvor skørt og sjovt det kan blive!

Min anbefaling er dog betinget: Jeg ville vælge det, hvis seriens figurer og muligheden for at forme Quahog er det, der lokker, og hvis jeg er tilfreds med at spille i små bidder. Jeg ville springe over, hvis jeg vil have et eventyr med højt tempo, eller hvis køb og ventetid hurtigt tager glæden fra mig. Med den forskel på plads er det lettere at vide, om spillet er et hyggeligt besøg i Quahog eller bare endnu en by, man ikke får lyst til at passe.